]]>

Kursus

Klimaregnskaber

Få redskaberne til at udarbejde solide klimaregnskaber, der viser virksomhedens klimaaftryk, og hvor I skal sætte ind for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Startdatoer

15/03-23
København Ø
15/11-23
København Ø

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

5.600 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du savner en grundlæggende forståelse for og redskaber til at udarbejde et klimaregnskab, der følger den internationale standard, Greenhouse Gas (GHG)-protokollen.

Du arbejder i fx en virksomhed, NGO eller offentlig myndighed, som ønsker at arbejde strategisk og struktureret med jeres klimaindsats. 

Måske skal du i gang med at udarbejde dit første regnskab, eller måske ønsker du at forbedre din viden om klimaregnskaber. 

På kurset får du:

  • viden om GHG-protokollens retningslinjer og krav til klimaregnskaber
  • redskaber til at opsætte et klimaregnskab for en virksomhed eller offentlig myndighed inden for scope 1, 2 og 3 efter GHG-protokollen
  • indsigt i, hvordan jeres udledning af drivhusgasser er fordelt på aktiviteter 
  • kendskab til best practice inden for rapportering af klimaregnskaber
  • netværk med andre, som også arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed.

Kursets indhold

Din virksomhed kan bruge et klimaregnskab til at finde jeres nuværende klimaaftryk, inden I sætter jer mål for at reducere jeres udledning af drivhusgasser. 

På kurset får du redskaber til at kortlægge de væsentligste emissionskategorier i din egen organisation. Det kan fx være emissioner forbundet med indkøbte varer og tjenesteydelser eller emissioner forbundet med kunders brug af jeres produkter. Du får også metoder til dataindsamling, og du lærer at udvælge emissionsfaktorer og opsætte det endelige klimaregnskab. 

Vi fokuserer på de praktiske elementer af at udarbejde et klimaregnskab, så vær klar til at bidrage med egne erfaringer og problemstillinger i undervisningen. 

Kurset tager udgangspunkt i den internationalt anerkendte Greenhouse Gas (GHG)-protokol, der er den internationale standard inden for klimaregnskaber. GHG er bredt anvendt i både Danmark og globalt. 

 

Vælg startdato

  • Før start

    Inden kursusstart skal du læse ’Nem guide til klimaregnskabet’. Guiden er udarbejdet af EY, Global Compact Network Danmark og Dansk Erhverv.
    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    15. marts 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På kursusdagen lærer du at udarbejde et klimaregnskab som grundlag for at arbejde med jeres klimaindsats og reducere virksomhedens udledning af drivhusgasser. 

    Dagen giver dig:

    • viden om de grundlæggende principper bag udarbejdelsen af et klimaregnskab
    • redskaber til at designe dataindsamling af relevant aktivitetsdata, fx forbrug af el og brændstof
    • metoder til at identificere relevante emissionsfaktorer
    • træning i at udregne klimaaftrykket for aktiviteter baseret på aktivitetsdata og emissionsfaktorer
    • teknikker til opsætning og rapportering af klimaregnskaber
    • indsigt i, hvordan du bruger klimaregnskaber i det strategiske arbejde med jeres klimaindsats.

Hvem underviser?

Carina Ohm

Carina Ohm
Partner og nordisk leder af EY’s Climate Change and Sustainability Services

Carina er leder af EY’s team for Climate Change and Sustainability Services. Hun har de seneste 15 år arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling i Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen og som leder af EY’s team. 
Johan Seidenfaden

Johan Seidenfaden
Seniorkonsulent i EY’s Climate Change and Sustainability Services

Johan har både i sin nuværende og i tidligere stillinger lavet klimaregnskaber for private virksomheder og bæredygtighedsanalyser for offentlige myndigheder. Han er uddannet MSc i Agricultural Economics.

Kursets form

Undervisningen indeholder en række teoretiske oplæg, men vægter praksisnære øvelser, hvor sparring mellem dig, de andre deltagere og underviserne er i centrum. Vi opfordrer dig til at dele egne erfaringer og problemstillinger, hvis du tidligere har arbejdet med klimaaftryk og reduktion af drivhusgasser.  

Vi vil også fremhæve konkrete cases i form af virksomheders klimaregnskaber fra forskellige sektorer. 

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. 

Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Tag en kollega med til medlemspris

'Klimaregnskaber' er et af de kurser, hvor du kan øge dit udbytte betydeligt, hvis du deltager sammen med en kollega. Det giver jer mulighed for at sparre med hinanden undervejs, og det er langt mere sandsynligt, at I får brugt de lærte metoder og værktøjer efter kurset.

Tilmeld dig sammen med en kollega på kurset inden 20.december 2022. Så får I det begge til medlemspris.

Når I har tilmeldt jer, så skriv til Line Holm Vang på lic@djoef.dk, så sørger hun for, at I får rabatten.

Covid-19-forholdsregler på kurser

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    6.600 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 15. marts 2023, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 37025
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    15. februar 2023 kl. 09:00


    Afmeldingsfrist
    15. februar 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Margit Jørgensen

    Margit Jørgensen
    Kursusansvarlig
    maj@djoef.dk
    33 95 98 73

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle