]]>

Arrangement

Djøf lederkonference 2022

Vær med, når vi blænder op for årets lederkonference. Sæt fokus på dine kompetencer som værdiskabende leder sammen med keynote speaker Liz Wiseman, og se med, når vi kårer årets ledertalent.

Hvad handler arrangementet om?

Da coronapandemien ramte, satte den turbo på en udvikling, der allerede var i gang – mod flere digitale og hybride ledelsesopgaver, nye, fleksible arbejdsformer og tillidsbaseret ledelse som hele fundamentet. I nogle virksomheder var onlinemøder, faste hjemmearbejdsdage og distanceledelse allerede standarden, mens andre vågnede op til en helt ny dagsorden.

Fælles for dem er, at de nu skal bruge deres erfaringer i en ny og foranderlig virkelighed. Spørgsmålet er, hvordan man gør det klogest, hurtigst og bedst …

Læg til eller træk fra – hvilken leder er du?

Djøf lederkonference 2022 stiller skarpt på det værdiskabende lederskab. Mød andre visionære ledere og hent næring og nye perspektiver, når ledelsesekspert Liz Wiseman viser, hvordan ledere bør bygge oven på deres evner som ’genius’ til også at være ’genius maker’.

Du bliver klogere på, hvordan du som leder kan træde i karakter som ’multiplier’ og forstærke det bedste i dine medarbejdere frem for ubevidst at dræne dem for energi og initiativ som ’diminisher’.  

Og lederprisen går til …

Vær også med, når vi sætter navn på årets ledertalent med Djøfs lederpris 2022. Prisen gives til Danmarks største ledertalenter og kommende topledere, der forstår at løfte deres medarbejdere og skabe ekstraordinær værdi i en verden, der forandrer sig hurtigt og konstant.

Vi bygger lige nu en helt ny hjemmeside. Du kan derfor se Djøf lederkonference 2022 i vores nye design.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle