]]>

Kontrolparadigmer kvæler lederes nytænkning

Eksklusivt interview med bestsellerforfatter Mary Jo Hatch.

Lederskab

09.03.2020

Dagens ledere er for pressede af kontrolsystemer og afrapporteringskrav til at trække på den nye viden og teori, der skal udvikle deres organisationer og gøre dem til bedre ledere. Og derfor hænger mange fast i århundrede gamle ledelsesmetoder og styringsparadigmer, lyder det fra Mary Jo Hatch, bestsellerforfatteren til en af de største samlede værker om organisationsteorien, netop udkommet i nyeste version på dansk.

Af Annemette Schultz Jørgensen, journalist

Organisationer har formentlig aldrig været så komplekse, omskiftelige og foranderlige, som de er nu, og ledelsesopgaven derfor heller aldrig handlet så meget om konstant at kunne forandre, eksperimentere og innovere. Og til alt held for nutidens ledere har den samlede pulje af organisations- og ledelsesteorier at støtte sig til da heller aldrig været større, hvorfor det burde være en smal sag at søge inspiration og afprøve ny teoretisk viden, når ledere søsætter de ledelseseksperimenter og innovationstiltag, som deres organisationer skal overleve på i fremtiden.

Men ser man sig omkring i nutidens organisationer, virker eksperimenterne og innovationerne til at kunne ligge på et ret lille sted. I hvert fald hvad angår hovedparten af både større offentlige og private virksomheder, der stadig forekommer at være ledet og organiseret efter stort set samme principper som for 100 år siden. I klassiske hierarkier med top-down ledelse og centraliseret styring og hyppig kontrol og krav om konstante afrapporteringer.

Det paradoks mellem teoriens og praktikkens verden har altid været et klassisk tema inden for ledelse. Men i disse år intensiveres paradokset kraftigt til større og større skade for dagens organisationer og de både ledere og medarbejdere, der befolker dem.

Sådan lyder det fra Mary Jo Hatch, der tilbage i 1996 skrev det berømte mammutværk ´Organization Theory´. Her gav hun ledere og studerende et samlet overblik over organisationsteoriens landskab og historie, som hun inddelte i de tre perspektiver, det moderne, det symbolske og det postmoderne. Et værk, der siden er blevet en verdensomspændende klassiker og har givet hende international ikon-status og nu endelig udkommer på dansk på Djøf Forlag i opdateret udgave under titlen ´Organisationsteorier; Moderne, symbolske og postmoderne perspektiver´.

- Alle ledere i dag, selv de bedste, er under så hårdt et pres, at de får sværere og sværere ved at inddrage teoretisk viden om, hvordan man egentlig skal organisere sig og lede organisationer. Endda i en tid, hvor vi aldrig har haft så meget viden at støtte os til, siger Mary Jo Hatch.

Øget kontrol forhindrer ledere i at eksperimentere

Hun har igennem et langt arbejdsliv med talrige professoransættelser på universiteter og læreanstalter over hele verden, herunder tre år på CBS i København, fokuseret på koblingen mellem teorien og praktikken inden for ledelse og organisation. Blandt andet gennem sin undervisning af ledere på forskellige niveauer på lederuddannelser, hvor hun løbende har fulgt med i, hvordan ledere igennem tiden har taget teorierne til sig og eksperimenteret og brugt dem i deres eget ledelsesarbejde. Og det er her, i forhold til det sidste, at hun de seneste årtier er blevet gradvist mere bekymret.

- Jeg har undervist og arbejdet med utrolig mange ledere igennem mit liv og må starte med at sige, at der selvfølgelig findes ledere derude, der er meget procesorienterede og interesserede i at bruge og inddrage teorierne, siger hun og fortsætter;

Nutidens ledere giver desværre indtryk af, at de får vanskeligere og vanskeligere ved at eksperimentere med deres ledelse og organisationer og også trække på den teori, de har til rådighed

- Men hovedparten af nutidens ledere giver desværre indtryk af, at de får vanskeligere og vanskeligere ved at eksperimentere med deres ledelse og organisationer og også trække på den teori, de har til rådighed. Simpelthen fordi de bliver gradvist mere pressede og kontrollerede i deres ledelse. Hvilket er en del af en større global udvikling, der handler om, at især store organisationer forsøger at styre og kontrollere mere og mere gennem brugen af data og tal,” siger Mary Jo Hatch, der blandt andet ser tendensen afspejlet i nutidens forkærlighed for big data, men mener, at det handler om mere end det. Der er tale om en udbredt tendens i hele den vestlige og moderne verden til at indhente og bruge teknologisk og databaseret information i alle facetter af arbejds- og samfundslivet helt generelt.

- Det er en stor bevægelse, der har været i gang i mange år, og som hviler på en antagelse om, at vi kan kvantificere alting i denne verden og også kontrollere os til at få de udfald, vi ønsker, ved at indhente og støtte os til tal, siger hun.

Kvantificeringskrav og kontrol starter i toppen

Det er ifølge Mary Jo Hatch denne kvantificering, der i stigende grad bruges som ledelses- og styringsredskaber i organisationer, især til at opstille måltal, måle udvikling, fremskridt og ikke mindst tilbagegang. Hvilket har skabt et voksende kontrolregime over for ledere og æder sig ind på den fleksibilitet, som de burde have til at udvikle deres organisationer og teste nye ideer og teorier af.

- Det er en tænkning, der efterhånden er blevet totalt udbredt i den måde, man i dag indfører ledelses- og kontrolsystemer på i mange organisationer, og som i den grad reducerer lederes fleksibilitet og manøvrerum, siger hun, som ikke er i tvivl om, hvor tendensen starter. Ud over at være muliggjort af de teknologiske fremskridt er den ifølge Hatch entydigt igangsat i toppen af dagens organisationer.

- Det er jo helt tydeligt, hvor det begynder. I bestyrelser og blandt virksomheders investorer, der bliver mere og mere entydigt fokuserede på profit, fordi teknologien og data nu giver mulighed for at opstille hele tiden skrappere måltal, som kan bruges til at presse enhver tænkelig krone ud af selskaber. Det skaber en hyperkontrollerende ledelsestænkning, som ikke tillader ret meget innovation eller menneskelighed for den sags skyld, siger den amerikanske organisationsteoretiker.

Kontrolmekanismer ødelægger selvstændig tænkning

Som eksempel på kvantificeringsregimet henviser Mary Jo Hatch både til den eskalerende regnskabs- og målafrapportering, som mange ledere i dag i stigende grad bliver underlagt. Men hun peger også på den kaskadeeffekt af kontrol, som tendensen skaber, når afrapporteringskrav og kontrolmekanismer forplanter sig ned igennem organisationers mange led.

Blandt andet nævner hun et forskningsprojekt, hun selv gennemførte i Danmark i Carlsberg Group over en tiårig periode, da bryggerivirksomheden fusionerede med Heinecken og omstillede sig fra familieejet til stor global koncern. En omstilling, som betød, at man indførte nye globale ledelses- og styresystemer i koncernen, der i yderste led for eksempel betød en ny GPS-overvågning og kontrol af hver enkelt bryggerichaufførs leveringsrute for at tidsoptimere deres arbejde og opnå størst mulig profit. Også selvom det underminerede chaufførernes fleksibilitet i det daglige arbejde, ødelagde de tætte kunderelationer og dræbte den motivation, der drev chaufførerne i deres job. 

En tænkning, der efterhånden er blevet totalt udbredt i den måde, man i dag indfører ledelses- og kontrolsystemer på i mange organisationer, og som i den grad reducerer lederes fleksibilitet og manøvrerum

En case, som Hatch dog blot betragter som et ud af utallige eksempler på, hvordan kvantificeringen, teknologien og dataindsamling i dag bliver brugt som styrings- og kontrolredskaber på en måde, der til forveksling ligner den samlebåndsovervågning og ledelsestænkning, der gjorde sit indtog med taylorismen og fordismen for over 100 år siden. Og som også over årene har gjort en frustrerende indmarch på hendes eget felt og i hendes eget arbejdsliv i universitetssektoren.

- Igennem hele min karriere fik jeg mindre og mindre forskningsfrihed, fordi kravet om hvor meget jeg skulle undervise, publicere og udgive hele tiden bare voksede. Det hele handlede om måltal. I timer, artikler og i udgivelser, hvor kravene konstant steg og betød, at den tid, man til sidst havde tilbage til reel tænkning, nærmest var drevet ud af professionen. Og derfor er både forsknings- og undervisningskvaliteten i den akademiske verden i dag for nedadgående. Så ja, tendensen til kvantificering og kontrol ser du desværre alle steder, siger hun, som, selvom hun officielt er gået på pension, stadig er forskningsprofessor emeritus ved University of Virginia, desuden international gæsteforsker ved Oxford University og endelig underviser på executive-ph.d.-programmer på flere universiteter  i USA.

Fremtidens unge vender store organisationer ryggen

Men trods den nedslående udvikling for lederes tid og rum til nytænkning, vejrer den internationale organisationstænker dog alligevel morgenluft. Og det gør hun, fordi hun gennem sin undervisning over for studerende og ledere er begyndt at observere en mærkbar modreaktion, og den giver anledning til optimisme.

- Der er ingen tvivl om, at denne triste tendens er voksende, men den er det mest i store organisationer. Og hvor vi på den ene side i dag ser en udvikling, hvor flere organisationer bliver større og større, sker der samtidig en vækst i antallet af små organisationer, der ønsker at forblive små. Og det giver håb, siger den amerikanske professor emeritus, som ser væksten i mindre organisationer som udtryk for to tendenser.

Den ene er, at flere ledere er begyndt at erkende, at hvis de skal kunne ansætte dygtige medarbejdere i fremtiden, skal de tilbyde noget helt andet end de store tunge bureaukratier og hierarkiske virksomheder. Fremtidens unge gider ikke arbejde i samme gammeldags statiske systemer, som deres forældre, men er tiltrukket af små innovative, dynamiske og eksperimenterende konstellationer. Og den tendens får flere ledere til bevidst at bevare deres organisationer små, mener Mary Jo Hatch.

Unge ledere tager tungere lederuddannelser

Og det andet tegn på modreaktionen ser hun komme fra de ledere, hun møder i sin undervisning, hvor hun også sporer en holdningsændring.

- I min undervisning på executive-programmerne er jeg begyndt at se en helt ny generation af unge ledere. De er nu kommet op i rækkerne i deres organisationer og er frustrerede over de store tunge systemer, som de befinder sig i. De vil lede på en anden og på deres egen måde og har lyst til at opbygge deres egne organisationer og starte egne virksomheder på helt andre præmisser, siger hun.

Præmisser, der især handler om at kunne få lov til at eksperimentere med ledelsesmetoder og organisationsdesign. Herunder også søge inspiration fra teorierne med afsæt i en tungere uddannelsesmæssig ballast.

- Det er nye typer af ledere, der nu er kommet så langt i karrieren, at de også har budget nok til selv at kunne bestemme over deres egen lederuddannelse. Det budget bliver ikke længere brugt på et lederkursus her og et lederkursus der, som det gjorde engang. De her unge ledere investerer store summer i tunge længerevarende uddannelser, som doc.-programmer eller ph.d.-uddannelser. Hvilket jo er en kæmpe mundfuld, hvis man også har et lederjob ved siden af, og vidner derfor om et helt andet ambitionsniveau, siger hun.

Nutidens studerende tænker mere postmoderne

Og med afsæt i den tendens håber Hatch også, at organisationsteorierne kan få en vis renæssance i praktikkens verden.

- Det er ledere, der gerne vil inspireres og teste og afprøve de ting, de lærer på skolebænken, og derfor øjner jeg også her en chance for, at organisationsteorierne kan få et nyt liv. Det er nemlig også ledere, der finder det meget mere naturligt at tale om de postmoderne organisationsteorier, end de tidligere generationer gjorde. Jeg har altid skullet kæmpe med de studerende, når vi gennemgik de postmoderne tilgange, fordi de helst kun ville se verden gennem gammeldags moderne briller og ikke kunne overskue et postmoderne perspektiv. Det kan de unge nu. Så også det vidner om en ny form for ledere, siger hun og slutter;

- Jeg ved ikke, hvor mange af dem der er derude, og kan derfor heller ikke sige, hvor stor bevægelsen bliver. Men der er ingen tvivl om, at der er en stille udvikling i gang, og den giver mig håb på organisationsteoriens vegne.

Få nyt om ledelse i din indbakke

Er du ikke medlem af Djøf, og vil du gerne holde dig opdateret på de nyeste ledelsesfaglige trends og debatter, så tilmeld dig her.

Ja tak

Deltag i debatten om ledelse

Følg med i ledere og kommende lederes faglige betragtninger, når vi lægger op til debat om lederrollen, uformel ledelse og nyeste forskning på ledelsesområdet.

Følg med på LinkedIn

Kort om Mary Jo Hatch

Mary Jo Hatch er forskningsprofessor emeritus ved University of Virginia, international gæsteforsker på Oxford University og underviser desuden på executive-ph.d.-programmer på flere amerikanske universiteter. Hun er uddannet arkitekt suppleret med engelsk litteratur og har senere taget en MBA i finansiering og en ph.d. i organisationsadfærd med fokus på organisationsteori. Hun har bestredet en række stillinger på universiteter verden over, herunder San Diego State University i Californien, Copenhagen Business School og Cranfield School of Management i Storbritannien, og været gæsteprofessor på universiteter i Los Angeles, Gøteborg og Slovenien. Hatch har publiceret over 100 artikler og bøger igennem sin karriere og modtaget æresbeviser for sin forskning. Hendes bedst sælgende bog er ’Organization Theory’ fra 1996, der siden er revideret fire gange og netop udkommet for første gang på dansk fra Djøf Forlag. Hun bor i dag med sin mand i Santa Fe, New Mexico, i USA, hvor hun også forfølger en anden karriere som maler.