]]>

Lederskabets mørke sider

Om tabuerne på magtens tinder.

Lederskab

13.01.20

Som topleder har man magt – og med magten i de højere luftlag følger voldsomme dilemmaer, positioneringskampe samt risikoen for at blive korrumperet. Djøf har talt med forfatter til bogen ’Ledelsesskygger’ Henrik Villumsen, der som international executive coach igennem årtier har ført samtaler med topledere om deres personlige udfordringer.

Læs her om Villumsens erfaringer med de ofte tabubelagte og ubekvemme temaer på magtens tinder samt den personlige pris, toplederne betaler.   

Af Kirsten Weiss, journalist

’Hjælp mig med ikke at blive korrupt!’

Bønnen om hjælp her er ikke stilet til de højere magter, men til executive coach Henrik Villumsen, der i mere end 30 år har siddet over for danske og internationale topledere og hjulpet med at udbore den eksistentielle kerne i ethvert lederskab, nemlig: Hvor langt er jeg parat til at gå?

Bag både det eksistentielle spørgsmål og toplederens appel om hjælp til at undgå at blive fortæret af magten ligger en erkendelse af, at mennesker i lederpositioner skal håndtere voldsomme dilemmaer – og samtidig forvalte en magt, der er de færreste andre forundt. Magten giver muligheder; også for at forvolde skade på mennesker, man møder på sin vej. Og på sig selv.

Magt er krumtappen i al ledelse, og viljen til magt, til at efterstræbe den og bruge den, er en definerende karakteristika for den gode leder

- Magt er krumtappen i al ledelse, og viljen til magt, til at efterstræbe den og bruge den, er en definerende karakteristika for den gode leder. Men magt er på én gang vidunderlig og forfærdelig, og det er et spørgsmål om tid, inden alle med magtbeføjelser vil blive påvirket af magtens omkalfatrende karakter. Magt korrumperer, og derfor er det personlige bolværk vigtigt. En leder kan med rette bede om hjælp til at styre sin magt, siger Henrik Villumsen, hvis bog ’Ledelsesskygger’ om toplederes personlige udfordringer med at finde retning og ståsted i lederskabet udkom i efteråret.    

I samtalerne med Villumsen er tabuerne få; om nogen. Her bliver magten dissekeret, tvivlen får råderum, og begreber som manipulation, ondskabsfuldhed, arrogance og magtfuldkommenhed hives ud af den akademiske og teoretiske ramme og konkretiseres i lederens egen adfærd.

’Jeg håber, jeg kan komme igennem hele min karriere og stadig lide, hvad jeg ser i spejlet på min første dag som pensionist’, siger en leder i en samtale, og erkender hermed, at magt og indflydelse kan komme med en høj pris. Og at ledelse også er en stadig penduleren imellem at være Gud og Fanden. Eller som Henrik Villumsen formulerer det: ’Lucifer var en ærkeengel, indtil han forfaldt til at blive Djævlen. Vi rummer begge sider i os, og det er en konstant kamp mellem de to kræfter i os.’

Dilemmaer

For ledere påvirker kampen ikke alene eget sjæleliv, men mange menneskers liv. Skal jeg lukke produktionen her, flytte fabrikken til udlandet og kaste mennesker ud i arbejdsløshed? Skal jeg benytte mig af viden om markedet, som ikke er skaffet til veje med lovlige midler? Skal jeg gøre min kollega i ledergruppen opmærksom på, at hun har begået en fejl, der kan skade hendes karriere på længere sigt? Eller venter jeg i tavshed og glæder mig i mit stille sind, til den dag endnu en konkurrent falder fra magtens tinde? Skal jeg gøre det ’moralsk rigtige’ – og dermed komme i karambolage med mine egne ambitioner? Eller som en leder engang formulerede det i en samtale med Henrik Villumsen: ’Spørgsmålet er, hvor ondskabsfuld jeg vil være for at nå mine mål?’

Denne leder stod i en situation, hvor han kunne vælge at fraråde enkeltpersoner at træde ind i et projekt, han vidste ville blive meget vanskeligt, og sandsynligvis ville koste de involverede ildsjæle deres job. Lederen sad med en viden om interne magtkampe, der ville koste blod, sved, tårer og position – og samtidig med et stort og nødvendigt projekt, der skulle trækkes i gang.

Du bliver dit lederskab

- Adgangsbilletten til at være leder er at levere resultater. Og ledere står derfor løbende over for væsentlige dilemmaer. En leder bliver sit lederskab, og for mange ledere er det derfor væsentligt at finde et ståsted med grundlæggende værdier, de baserer deres lederskab på, og et sæt retningslinjer, der holder vand, når tingene spidser til. 

Lederskabets skyggesider er ofte tabubelagte, men dybest set er ledere jo bare mennesker, der rummer de samme ting som alle vi andre

- De syv-otte punkter til lyksalighed, ledelsesbøgerne indimellem formulerer, giver ikke mening, når man står midt i eksistentielle dilemmaer og må kigge dybt ind i også skyggesiderne af sig selv og sit lederskab. Lederskabets skyggesider er ofte tabubelagte, men dybest set er ledere jo bare mennesker, der rummer de samme ting som alle vi andre små mennesker. Vi er bare ikke tildelt ledernes magt, siger Henrik Villumsen.

Det er sjældent kønt at kigge ind i egen arrogance, men som en leder engang formulerede det, så er man som leder, og ikke mindst erfaren leder, i fare for ’at blive blind for egne antagelser’. Derfor skal erfaring og automatiske antagelser udfordres i et sjæleligt serviceeftersyn, som både tager Gud og Fanden i ed.

Jeg er speciel

- Når man når et vist niveau af ledelse, går man ind i en parallelverden, hvor man let kan komme til at bekræfte sig selv og andre på samme niveau i, at man er speciel. At sætte sig ind i logikken kræver, at man forstår, at topledere går ind med fuldt skrald og leverer det, jobbet kræver. Man holder ofte op med at se ”almindelige” mennesker. Man ser sin familie, men meget mindre, end andre ser deres. Man arbejder hver dag, indimellem også i ferierne. Man er på evig rejse, måske de fleste af årets dage. Sengen er altid redt, og maden serveret. Man har sin egen parkeringsplads, og det kræver ikke mere end et opkald til sin PA, hvis man vil rydde hele kalenderen i morgen. Når du tilstrækkeligt mange gange har oplevet, at du bare kan få tingene til at ske, eller begynder at tage ting for givet, æder det sig ind på din identitet, siger Henrik Villumsen.

Han understreger, at ledere ikke er hverken værre eller bedre end alle andre, men at faren for arrogance er overhængende, når man gang på gang lader sig bære frem på bruset af egen succes og bader sig i fornemmelsen af, at ’der nok ikke er så mange, der kan lære mig noget’. Eller som Henrik Villumsen citerer en leder for at præcisere fornemmelsen: ’Hvordan fanden diskuterer man med en succes?’

Magten og viljen

Kravene til ledere er benhårde, og magten, og viljen til at udøve den, er uløseligt forbundet med ledelse. Ledelse på højt niveau kræver, at man er villig til at gå hele vejen. Og villig til at tage konsekvenserne, såvel i organisationen som i privatlivet. Topledere har helt særlige opgaver, men eksistentielle problemstillinger, herunder magtens arrogance, runder alle niveauer af ledelse. Kun målestokken er en anden.

En måde at navigere i magtspillet er via manipulation og viljen til, om ikke at lyve, så dog være påpasselig med sandheden

- En måde at navigere i magtspillet er via manipulation og viljen til, om ikke at lyve, så dog være påpasselig med sandheden; især hvis det kan komme en selv til gavn senere. Hensynsløshed er en glidende fare, det samme er kynisme, der i magtens verden kaldes realisme. Og også er det! Hvad der er sort eller hvidt, ondt eller godt, afhænger af øjnene, der ser, når man hele tiden bevæger sig ude på kanten af rigtigt og forkert i forhold til de mange beslutninger, der hver dag skal træffes. Kampen om virkeligheden er en del af alle lederes hverdag, men derfor kan man jo godt blive opmærksom på, om det egentlig ikke er lidt pudsigt, at det scenarie, man ser for sig og ridser op for andre, netop fremmer egen position og afdeling? Kampen om virkeligheden er også et politisk spil og et spil om magten, og ledere på alle niveauer bør være opmærksomme på lederskabets skyggesider og på de midler, de kæmper kampen med, siger Henrik Villumsen.

Glansbilleder og ledelsesskygger

I  ’Ledelsesskygger’ runder han de ubehagelige og ubekvemme temaer fra sine mange samtaler med ledere om deres personlige udfordringer. Her gives ingen nemme veje til et godt lederskab, og glansbilledet af topledelse rives effektivt itu – samtidig med at samtalerne emmer af respekt for de ledere, der dagligt tager et kæmpestort ansvar på sig og samtidig vælger at sætte sig ned og tage livtag med eksistensen og magtens skyggesider.

’Ved du godt, hvor du er på vej hen?’, kunne være det stilfærdige gennemgående spørgsmål i mange af samtalerne, for du er, som Henrik Villumsen udtrykker det, på en ’slippery slope’, når almenmenneskelige egenskaber som tvivl, arrogance, magtbegær, hensynsløshed, ondskab, manipulation, og måske direkte modbydelighed blander sig med forventninger og krav om beslutningskraft og evne til at eksekvere og levere i et stadigt hastigere tempo.

Ensomhed og ondskab

Et adelsmærke for ledere er, understreger Henrik Villumsen, viljen til at lægge de brutale fakta frem. En vis portion hensynsløshed er ofte en nødvendighed, når beslutninger skal træffes. Men hensynsløsheden kan indimellem blive så påfaldende, at omfanget af sjælelig skade bør overvejes. En leder blev for eksempel fyrsteligt betalt for sit toplederjob i et stort europæisk land, hvor oligarker ikke gik af vejen for at rydde konkurrenter af vejen. Lederen her havde en nagende mistanke om, at det også var sket i toppen af virksomheden. Han led med sin foruroligende formodning, og spørgsmålene til ham blev: ’Hvornår har du tjent nok til, at du kan komme væk? Og hvornår begynder du selv at tage moralsk skade?’

Tvivlen er, selv om den kan forekomme ulidelig i en verden af krav, stadig en nådegave, for som Henrik Villumsen pointerer, så er det kun ægte psykopater, der ikke ejer den. De ledere, han møder, ønsker både at være empatiske og at kunne tvivle, men også at være i stand til at handle, selv om deres beslutninger har negative konsekvenser for andre. Tvivlen rider, som Villumsen pointerer, mange ledere som en mare, men tvivlen er en nødvendig del af at være et reflekterende menneske.

Et vist konstruktivt niveau af frygt er nødvendigt i ledelse, men det er ikke let for ledere at dele deres eksistentielle temaer

- Et vist konstruktivt niveau af frygt er nødvendigt i ledelse, men det er ikke let for ledere at dele deres eksistentielle temaer med hinanden. Konkrete overvejelser kan diskuteres i ledergruppen, men det understøtter den ensomhed, mange ledere oplever, når man ikke kan dele de eksistentielle temaer. For eksempel er ondskab det eneste ord, de aldrig tager i deres mund, når de er sammen med resten af ledergruppen. Aldrig! Ondskab er tabubelagt, og selv om manipulation og underliggende ondskab efter min erfaring ofte er knyttet til netop spillet om magten mellem ledere, så forbliver ondskaben kamufleret, indirekte og subtil. Og derfor bliver det en individuel proces at lære ondskaben i sig selv at kende, siger Henrik Villumsen.

Se trolden i øjnene

Det er for eksempel slående, at man i de nordiske lande og organisationer selv på direktionsgangen kan støde på ledere, der kamuflerer, underspiller og udvisker deres magt. Her er idealet om lighed så fremherskende, at tydelig magt er forbundet med stort ubehag, og det i kulturer, der faktisk engang kunne kalde høvdingene til møde på tinge – hvor ingen var i tvivl om, at dem der sad på stenene, også var dem, der bestemte. Nordiske ledere ser nødigt trolden i øjnene, for magten er ubekvem i Norden, og udøves måske derfor her endnu mere subtilt og manipulerende end andre steder i verden.

På spørgsmålet, om vi bør forvente et højere etisk og moralsk niveau af ledere end af alle andre, svarer Henrik Villumsen: ’Helt ærligt … nej!’ Men vi kan måske, mener han, forsigtigt forvente, at ledere tør tage de eksistentielle temaer op og observere ikke bare deres veltrimmede bedre jeg, men også deres ledelsesskygge, når de ser sig i spejlet om morgenen. Tør mennesker det, er muligheden for større dybde og refleksion – og måske både et bedre lederskab og et bedre liv – til stede. Eller som Henrik Villumsen udtrykker det:

- Konsekvenserne af ikke at ville se og kende sin egen skygge er dybest set åndelig fattigdom. Du er nødt til at kende dig selv i et vist omfang og erkende også dine skyggesider, for hvis du ikke længere kan mærke dig selv, er risikoen for, at du kommer til at handle, udelukkende fordi du ikke tør miste magten, overhængende.

Få nyt om ledelse i din indbakke

Er du ikke medlem af Djøf, og vil du gerne holde dig opdateret på de nyeste ledelsesfaglige trends og debatter, så tilmeld dig her.

Ja tak

Deltag i debatten om ledelse

Følg med i ledere og kommende lederes faglige betragtninger, når vi lægger op til debat om lederrollen, uformel ledelse og nyeste forskning på ledelsesområdet.

Følg med på LinkedIn

Om Henrik Villumsen

Lederskabets Mørke Side

Henrik Villumsen (født 1957) er exam.art. i filosofi og har en kandidatgrad i psykologi fra Aarhus Universitet. Han har i mere end 30 år arbejdet med lederudvikling og været mentor og coach for topledere inden for alle brancher og i nogle af verdens største globale virksomheder. Henrik Villumsen driver fortsat egen selvstændig lederudviklings- og foredragsvirksomhed. Han er fast tilknyttet IMD, International Institute for Management Development, i Schweiz som coach og medlem af Education Coaching Team i Europa for Harvard Business School. Hans bog ’Ledelsesskygger’ udkom på forlaget Trykværket i efteråret 2019. Bogen er udvalgt af Jyllands-Posten som en af de 10 bedste erhvervsbøger udkommet i 2019. Læs mere og køb bogen på www.ledelsesskygger.dk.